top of page
Rudme LOGO.png
menu knap copy.png

FRIVILLIG

IMG_0967.jpg

FRIVILLIG PÅ RUDME FESTIVAL

Bliv en del af et fantastisk fælleskab! Bliv frivillig på Rudme 2021!

Som frivillig på Rudme Festival modtager man festivalbilletten, samt en madbillet pr. vagt.

 

At være frivillig på Rudme Festival kræver blot 2 x 4 timers vagter.

Man vil også som frivillig blive inviteret til den årlige generalforsamlingsfest, hvor der vil være gratis mad og drikke samt højt humør! 

 

Ved deltagelse til generalforsamlingen har man derudover den unikke mulighed for at sætte sit eget præg på festivalen, ved enten at stille op til bestyrelsen eller som arrangør.   

 

RUDME LEJR

I år 2018 introducerede vi for første gang ‘Rudme Lejr’.

Et initiativ, der opfordrede frivillige til at mødes i Rudme fem dage op til festivalen.

Initiativet havde overvældende tilslutning, og det er nu blevet en fast del af Rudme Festival. Alle er velkomne til Rudme Lejr, til at være med til at bygge festivalpladsen op, samt deltage i de mange aktiviteter, der altid bidrager til den gode stemning.

Selvom Rudme Lejren ikke udløser en gratis festivalbillet, skal man i dagene ikke tænke på kost og logi, da man kan nyde madholdenes kogekunst, en fest eller to, samt hyggen i sammensovningssengen, der er blevet fast inventar, specielt i tilblivelsen af sammenholdet.

TIlmeld dig på Facebook, via linket herunder:

EN FESTIVAL SKABT AF FRIVILLIGE

 

Rudme Festivals eksistensgrundlag er skabt på baggrund af en massiv støtte fra de mange frivillige, der hvert år bruger en masse tid og kreativ energi på at stable skønheden på benene. På Rudme Festival er vi sammen om at skabe nye koncepter, idéer og begivenheder. Vi er, med de frivillige, sammen om de konstruktive inputs, om at tage ved lære af de forbedringer, der uundgåeligt skal til ved en så hurtigt voksende begivenhed og at nyde den store success Rudme Festival er blevet til.

 

Vi er godt på vej til at få stablet et frivillig korps på benene, som vi med stolthed i stemmen kan sige er tilbagevendende år efter år. Dette sammenhold af, efterhånden, erfarne festival byggere, er et sammenhold vi til hver en tid vil opfordre alle til at blive en del af. Udover den store praktiske erfaring og kreative udfoldelse, er det sociale aspekt en grundlæggende faktor, der i den grad holder festivalen i live.  

Vi stræber efter at få Rudme Festival til at handle om den helt specielle følelse af stolthed og ejerskab, at man ikke bare slentrer gennem hvilken som helst festival, men en festival man har indflydelse på, og muligvis kommer til at holde af.   
Denne organismetanke er filosofien bag en festival med én ting i fokus - fællesskabet.

BLIV FRIVILLIG
TILMELD DIG RUDME LEJR ER IKKE OPPE ENDNU
bottom of page